Selvevaluering af elementer af værdigrundlaget
(
2010 – 2011.

Undersøgelsen er foretaget blandt et udsnit af elever fra skoleåret. I undersøgelsen deltog 46 elever. Undersøgelsen havde form af en spørgeskema, hvor nogle af spørgsmålene var målrettede; mens andre var mere åbne.

Overskriften var :
Hvordan har du rykket dig ?
- hvordan har du udviklet dig ?

(altså relation til personlig udvikling)

Boglige fag.
Dansk – 70 % markerer betydeligt ryk
Matematik -60 % markerer betydeligt ryk
Engelsk – 70 % markerer betydeligt ryk
Tysk – 35 % markerer betydeligt ryk
Fysik-kemi – 70 % markerer betydeligt ryk


Det praktiske område.
75 % udtrykker tydeligt, at de er blevet langt bedre til rengøring og madlavning; mens en mindre gruppe noterer, at de var godt med i forvejen.
Nogle bruger ordene:
- blevet mere ansvarsbevidst
- bedre til at tage ansvar og organisere
- bedre til at holde orden
- hyggeligt at være i køkkenet
Nogle få synes, at der har været for megen rengøring.

Det sociale område.
70 % udtrykker generelt, at de har udviklet sig meget på det sociale område.
Ord fra forskellige :
- større tolerance
- mindre konfliktsky
- mere åben og social
- mindre genert
- bedre til at henvende sig til andre
- bedre til at tale pænere


Selvstændighed, modenhed, selvtillid.
75 % mener, at de har rykket sig på alle 3 felter.
Ord fra undersøgelsen :
- lært egne grænser
- selvkørende
- bedre til at tage beslutninger
- mødt nogle fra andre slags hjem

Det bedste ved skoleåret
(Åbent spørgsmål uden angivelse af muligheder)
1. Venner
2. Ture, specielt udlandstur til Sydfrankrig
3. Hygge i lejligheden, specielt før sengetid
4. Fællesaftener, særligt aften med bryllup
5. Socialt samvær – ingen mobning.

 

Selvevaluering af dele af skolens værdigrundlag
(2009 - 2010)
.

Årets evaluering har temaet : en bred vifte af oplevelser.
Evalueringen er foretaget i form af spørgeark til alle skolens elever.
Den praktiske form.
1.
I første omgang fik eleverne et ark med spørgsmålet : Hvad har været dine største oplevelser i år ?(her var spørgsmålet helt frit).
Næsten alle elever nævner turen til Kroatien
En stor gruppe teater og sammenholdet på efterskolen.
En del nævner lejrskolen til Sletten og Seniorfestival.
Ellers nævnes sidste uge, bade i Kongeåen, tur til sommerland, stemningen om aftenen, gallafest …....

2.
Senere fik eleverne et mere detaljeret spørgeskema, hvor der var sat fokus på forskellige ting.
Hvad synes du bedst om – hvad har du fået mest ud af ?

A.
Ture - Sletten, København og Kroatien-Venedig.
Kun meget positive meldinger om de 3 meget forskellige ture.
Kroatien vægtes tydeligt højest på grund af fremmedartetheden og fællesskabet.
Sletten vægtes også meget højt på grund af effekten med at komme til at kende hinanden og opbygge et stærkt fællesskab.
Kun en enkelt vægter København højest, og en enkelt synes, at turene er lidt primitive med hensyn til boform.

B.
Fællesaftener – fester, værksteder, ture..
Stor tilfredshed med fællesaftener. Mange nævner, at det er godt, at fællesaftenerne er så forskellige.
Eleverne er meget glade for fester og aftener med udklædning. En del elever efterlyser flere ting i kontaktgrupperne i relation til fællesaftener.
Særlig fremhæves galla, beach party og høvdingebold.

C.
Kartoffeloptagning, teater....
Teaterugen har en virkelig stor plads ved næsten alle elever. For nogle elever er det årets højdepunkt.
Citat : Det er stort, når vi arbejder på samme tid og bidrager med, hvad vi kan.
Kartoffeloptagning er en overraskende aktivitet; men alle elever omtaler eftermiddagen positivt.

D.
Ting i de mindre fællesskaber.
Mange nævner det særlige fællesskab i lejligheden. Her nævnes hyggen, når man om aftenen går i egen lejlighed inden sengetidspunkt.
Mange nævner også det hyggelige og særlige ved frivillig fodbold om aftenen.

E.
Hvordan synes du om fordelingen boglige fag, faglinjer og valgfag ?
Stor tilfredshed med fordelingen af de 3 typer.
Citat : Efter en hård boglig dag er det dejligt at kunne glæde sig til faglinje og valgfag.
Mange kommer også ind på, at de er meget tilfredse med, at der er trindeling i de forskellige boglige fag.
Enkelte nævner, at det er fint selv at kunne sammensætte skema, og en enkelt nævner, at det er en dejlig frihed at kunne arbejde selv i værksteder om aftenen.

 

Kongeådalens Efterskole • Dovervej 19 • 6660 Lintrup • Tlf. 7485 5333 • info@keskole.dk