Det bedste år i mit liv

Et år på Kongeådalens Efterskole gav Thomas Heden Andersen uvurderlige venskaber, et nyt syn på, hvad lærere er for nogle, og en ballast til resten af livet. Og så lærte han selv at stå op om morgenen.

For Thomas Heden Andersen var det oplagt at tage på efterskole.
- Efter 9 år i folkeskolen trængte jeg til frisk luft og en ny begyndelse. På en efterskole kunne jeg starte forfra, siger han.
Så turen gik rundt i området for at finde den helt rigtige efterskole. Og efter et besøg på Kongeådalens Efterskole, var Thomas ikke længere i tvivl.
- Der var mere sjæl og plads til alle. Nogle steder spiller man f.eks. kun musik. Men her var både bonderøve og fodboldnørder. Og jeg kunne få friluftsliv, fortæller Thomas, der også valgte Kongeådalens Efterskole, fordi det er et lille sted:
- Jeg havde ikke lyst til at gå et sted med flere end 100 elever. Jeg ville gerne lære alle at kende. Og så ville jeg ikke bare være endnu en elev i mængden. Her er du en person, som alle kender.

Man bor sammen med vennerne

For Thomas blev det starten på et fantastisk år.
- Det var det bedste år i mit liv, siger han.
Især betød de mange nye venner og fællesskabet meget.
- Vi havde det bare fedt sammen hver eneste dag. Vi har sammen hele tiden. Det var sjældent, at man bare sad på sit værelse og lavede ingenting, Så gik man ud og snakkede med nogle, eller gjorde noget sammen, spillede pool eller fodbold. Jeg var stort set kun på mit værelse i stilletimen, og når jeg skulle sove, fortæller Thomas, der med et grin indrømmer, at når der var forlænget weekend, var han klar til at vende tilbage til efterskolen, så snart dørene åbnede.
Og hans mor Merete Munch husker med et smil tydeligt, hvordan han havde travlt med at komme af sted igen, og ofte spurgte, hvornår de skulle køre.
- Det er jo lidt som en familie. Man føler sig så meget hjemme her, siger Thomas.
For ham er der stor forskel på de venner, han har fra efterskolen og andre venner.
- De venner, man får på efterskolen, er nogle, du har boet sammen med. Det er nogle, du har været sammen med ikke kun, når det bare har været glade dage, men som du har været sammen med hele tiden og hjulpet igennem deres problemer. Du ved, de altid vil være der for dig. Der er forskel på at se en ven et par timer i ugen eller at bo sammen med dem i et år, siger Thomas, og hans mor tilføjer:
- I har både været sammen, når I har været glade og kede af det. I har måske set hinanden mere som hele mennesker.

De venner, man får på efterskolen, er nogle, du har boet sammen med. Det er nogle, du har været sammen med ikke kun, når det bare har været glade dage, men som du har været sammen med hele tiden og hjulpet igennem deres problemer. Du ved, de altid vil være der for dig.

Tryghed gav overskud

Det er ikke kun vennerne fra efterskolen, Thomas ser tilbage på med glæde.
- Noget af det, jeg savner rigtig meget ved efterskolen, er lærerne. Man kunne snakke mere med dem end med lærere i folkeskolen og gymnasiet. Og de var gode til at tage hensyn. Det var jo ikke bare en dansklærer, men en lærer, der var der hele tiden. Hvis man kedede sig, så kunne man altid gå ind på lærerværelset og snakke og få en kop kaffe. Her stod man ikke uden for lærerværelset og ventet på at få lov til at snakke med hr. Pedersen, siger Thomas, der også følte, at han blev set og behandlet som en unik person frem for bare at være en elev, der skulle passe ind i en kasse eller et system.
- Hvis jeg en dag havde det dårligt, blev der aldrig stillet spørgsmål, om jeg pjækkede. Så var de der bare for mig. 
Det gav også en tryghed for Thomas’ mor: 
- Vi vidste, at der var nogle, der holdt hånden under og ville kontakte os, hvis der var noget, siger hun.

Fra dreng til ung mand

På Thomas arm sidder et armbånd. Der stod engang: Et efterskoleår svarer til syv menneskeår. Skriften er for længst slidt af, men armbådet sidder der stadig ligesom oplevelserne. Og efterskoleopholdets betydning for
Thomas gjorde det også svært at sige farvel til Kongeådalens Efterskole.
- Der gik et godt stykke tid, før jeg rigtig opfattede, at det var slut. Det var så overvældende, at jeg troede, jeg ville have været det største vrag til store tudedag. Men mine forældre græd mere, end jeg gjorde. Det havde været så godt, at jeg ikke kunne være ked af det, siger Thomas med et smil.
Han har taget mange ting med hjem fra efterskolen ud over et fantastisk år, skønne oplevelser, enestående venner og en ballast for livet. Han mener selv, at noget af det mest synlige er, at han nu selv kan stå op om morgenen. Men også at han er blevet mere åben, og har lært at tage ansvar. Og hans mor er ikke i tvivl om, at der er sket meget i løbet af året på Kongeådalens Efterskole.
- Vi afleverede en dreng, og hjem kom en ung mand. Fyldt med livslyst, gå-på-mod og glæde og respekt for andre mennesker. Jeg giver skolen de varmeste anbefalinger, selv om man så som mor må undvære sit barn.
Det er at kaste sin søn ud på det dybe vand. Men man opdager, at for det første kan han svømme, og for det andet står lærerne som livreddere på kanten og hjælper, hvis det skulle være nødvendigt, siger hun.