Derfor skal du vælge Kongeådalens Efterskole

Hvorfor skal du vælge Kongeådalens Efterskole? Vi har spurgt en række tidligere og nuværende elever.

- Det er nogle gode lærere. De forstår at tilpasse undervisningen. Jeg har altid haft mega svært ved engelsk, men min engelsklærer på Kongeådalens Efterskole var god til at give mig opgaver på mit niveau, så jeg fik noget ud af det, i stedet for være på et niveau, jeg ikke fattede en skid af. Og så er de gode til at snakke med os, når man er ked af det.
Tilde Petersen, elev i 2011/2012

- Det er fedt, at efterskolen er lidt afskåret og ligger så langt fra byerne. Vi har tit cyklet 16 km for at komme ind og hente slik. Og så er der ikke kun en type mennesker. Det gør, at man får en større accept for mennesker, der ikke er som en selv.
Maria Eriksen, elev i 2011/2012

- På Kongeådalens Efterskole er eleverne selv med til at arrangere en masse, og der er mange forskellige valgfag og grupper. Man har selv en effekt på, hvad der sker. Og så får alle venner her. Det kan man ikke undgå.
Esther Dyngby Jensen, elev i 2011/2012

- Man skal vælge Kongeådalens Efterskole, fordi her er så mange forskellige ting, man kan lave. Her er frihed til at lave det, man har lyst til. Man kan gå ned og dreje træ, gå i hallen eller i krea. Og man behøver ikke altid at have en lærer med.
Nina Holst, elev i 2014/2015

- Fordi her er et rigtig godt fællesskab.
Anna Andresen, elev i 2014/2015

- Det kan godt blive lidt for kedeligt, hvis man kun kan en ting på sin efterskole. Her skal man ikke binde sig til en ting. Man kan prøve alt muligt forskelligt, og her er noget for enhver smag. Og så er det en god, hyggelig efterskole med nogle rigtig søde lærere.
Johanne Rauschenberg, elev i 2014/2015

- Jeg har blandt andet valgt Kongeådalens Efterskole, fordi her er et værksted, og fordi vi ikke alle vil være ens. Her er vi gode til mange forskellige ting og på forskellige områder. Og så er det oplevelsen af at være på en lille efterskole.
Oliver Bertelsen, elev i 2014/2015