Kongeådalens Efterskole og FDF har fælles værdier

For Mads Wermuth er der mange ligheder mellem hans job som efterskolelærer og hans fritid som FDFer. Faktisk synes han, efterskolelivet er lidt som en stor lejr.

Mads Wermuth er FDFer i FDF Odense 14. Men da han startede som lærer på Kongeådalens Efterskole, var han noget i tvivl om, hvad det overhovedet ville sige at være en FDF-efterskole.
- Vi render jo ikke rundt i vores FDF-skjorter. Og det er ikke en FDF-kreds. Det er en skole. Men det gik op for mig, at det mere er det, der ligger bag tanken i FDF, som også kommer til udtryk i måden at være efterskole på, forklarer han.
For ham handler det især om venskaber og fællesskab på tværs, om værdigrundlaget, om at have plads til alle og om at være fælles om opgaverne.

Plads til alle

- Ligesom i FDF er vi rummelige og går op i de værdier, der udspringer fra Bibelen, uden på nogen måde at være messende med det. Der er den menneskelige side, vi vil gøre meget for, at der er plads til alle. Og så det med, at det ikke alt sammen går op i konkurrence. Vi prøver at gøre, så folk bliver trygge her. Ligesom i FDF, siger Mads. 
At der er plads til alle kommer også til udtryk i, at de boglige fag er niveaudelt, og at skolen udbyder en bred vifte af fag, så der er noget til alle.
- Det er ikke bare en håndboldefterskole. Vi går op i at skabe kompetencer, der måske ikke lige kan måles, men som kommer til udtryk både nu og senere. Vi arbejder med alment menneskelige værdier. Og vi har en meget mangfoldig elevflok. Det er vigtigt, at man kommer ud og møder nogle, der ikke 100 % er som en selv. Ellers kan godt få et tunnelsyn på i livet, mener han.

Det er ikke bare en håndboldefterskole. Vi går op i at skabe kompetencer, der måske ikke lige kan måles, men som kommer til udtryk både nu og senere. Vi arbejder med alment menneskelige værdier. 

Efterskolelivet er en stor lejr 

En anden ting han kan genkende fra sit FDF-liv er typen af venskaber, både imellem de unge og på tværs af elever og lærere. Og den grundlæggende respekt gør, at man som lærer sagtens kan være seriøs underviser i en time og finde på fjollede aktiviteter to timer efter.
- Her indgår man i et fællesskab. Vi er ikke ligestillede, men vi er lige i vores berettigelse til at være her. Der er et gensidig respektforhold, for ellers ville vi ikke kunne holde ud at være her. Vi skal jo være her sammen i et helt år, så det er med at få det til at fungere, siger Mads, og peger på, at den gensidige respekt og det fælles projekt kommer til udtryk mange steder i hverdagen på skolen.
- Her er en forventning til, at eleven vil bidrage med sit. Det kan godt være, at skolen kan fungere ved, at vi lærere er her, men den fungerer kun godt, hvis eleverne også spiller med, siger Mads, og tilføjer:
-  Vi er en stor maskine, hvor vi alle er tandhjul. Selv hvis det mindste tandhjul ikke fungerer, så fungerer den store maskine ikke. Hvis morgenmadsholdet ikke dukker op, så får vi ikke morgenmad, men må hen og vække dem i stedet. Vi er afhængige af hinanden, og det er eleverne rigtig gode til at leve op til.
På Kongeådalens Efterskole har man valgt ikke at have en masse servicepersonale, men i stedet gøre tingene sammen.
- Det er også ligesom i FDF. Efterskolelivet er en stor lejr, og de fælles opgaver er en del af den dannelsestanke, der ligger i det. Man møder hinanden på en anden måde, når man mødes kl. 6.50 nede i køkkenet. Det kan godt være, håret ikke sidder, som det skal, men vi er klar til at smide bollerne i ovnen og få yoghurten ud af køleskabet, griner Mads.

Kristendom som fundament

Et sidste fælles punkt mellem FDF og Kongeådalens Efterskole er kristendommen.
- Folk har jo tusind holdninger til tro. Jeg ser det meget som nogle gode grundværdier i, hvordan vi skal være som mennesker. Som elev bliver man ikke prakket holdninger på. Vi voksne står for noget, og der står vi ret fast.
Det kan man være enig og uenig i. Men vi udfordrer også hinanden, siger Mads, og uddyber:
- Jeg har det i hvert fald selv sådan, at uanset om man tror på Gud eller ej, så skader tanken om, at der er noget større, ikke. Det er et solidt fundament, der betyder noget, og det handler jo om at få skabt nogle unge, der kan noget her i livet.
Mads er slet ikke i tvivl om, at efter et år på Kongeådalens Efterskole, tager man en masse med hjem – både til far og mor, og til sin FDF-kreds.
- Vi håber, man får et mere modent menneske hjem. Og som FDFer kommer man hjem med nye og andre perspektiver på det at lave FDF. Man får prøvet nogle ting af, som man måske ikke arbejder med hjemme i kredsen, siger Mads, og henviser også til muligheden for at være med, når der er seniorfestival, kurser og FDF-arrangementer på skolen.
- Hvis ikke man er FDFer, kan det godt være, man ikke er interesseret, men ellers får man lov til at deltage i den grad, det kan lade sig gøre, siger han.