Alle mennesker er noget værd

Kongeådalens Efterskole bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det kommer dagligt til udtryk i vores måde at se eleverne på.

Alle mennesker er unikke. Alle er noget værd. Og alle har noget at byde ind med. Det er det grundlæggende syn på mennesker på Kongeådalens Efterskole.
- Der findes ikke en særlig kristen pædagogik, men det ligger dybt i dette sted, at der skal være plads til alle, siger lærer Joachim Seiler.
Rummeligheden kommer til udtryk i bredden af fag, elever og baggrund.
- Vores afsæt er FDF og "spejderiet", der også har rummeligheden. Hvor i foreningslivet er der plads til alle børn? Alle dem, der ikke kan være i en fodboldklub? Meget kan hurtigt blive ekskluderende. Hvis du ikke er dygtig til fodbold, holder det ikke i længden, siger Joachim.
Netop derfor er det vigtigt for Kongeådalens Efterskole at tilbyde en bred vifte af fag, og mulighed for at kombinere dem på kryds og tværs. Og det er vigtigt, at fokus ikke er på at være bedst og vinde, men på at få lov til at være sig selv.

Fokus på styrkesider

Blandt lærerne her på skolen er en vending, der handler om, at man ikke skal fordømme elever, men deres handlinger. For de ting, man gør, er et udtryk for noget. Derfor handler det om at finde elevernes styrkesider og bygge videre på dem.
- Hvis vi for eksempel får en elev, som vi ved, har noget uheldigt med i bagagen, men som viser sig at have en utrolig kapacitet med i håndværksfaget og på et værksted, så er det der, vi bygger videre. Og kan vi også få det linket op på, at du bogligt udvikler dig, er det godt, siger Joachim, og uddyber:
- Vi har meget at give, fordi vi har den kombination, at man kan møde i klasselokalet og have en dansktime i sit værkstedstøj. Man er ikke nødt til at lave sig om til en boglig elever for at have dansk, men kan blive ved med at være den, man er og stadig indgå i undervisningen.
Og så er der for Joachim også en lille smule magi i at være efterskole.
- Alt inden for undervisning er målstyret. Man laver planer, og har tyrkertro på, at hvis man bare følger planen, så når man også målet. Men min erfaring er, at der også er en X-factor. Når folk bliver puttet ind i den her ramme, sker der ting, man ikke kan sætte på formel.

Vi har meget at give, fordi vi har den kombination, at man kan møde i klasselokalet og have en dansktime i sit værkstedstøj. Man er ikke nødt til at lave sig om til en boglig elever for at have dansk, men kan blive ved med at være den, man er og stadig indgå i undervisningen.

Tillid og fællesskab

En del af magien handler om at have lyst til at bruge tid på hinanden og på fælleskabet. 
- Jeg tror ikke, vi her på efterskolen kunne have et lærerbord. Vi sidder ude blandt eleverne og spiser.
Sommetider ville det måske være hyggeligere at sidde sammen med sine kolleger, men det er et bevidst valg, at vi sidder sammen med eleverne. Og på lejrskoleturen er vi knyttet op på grupper, hvor vi er sammen om alting.
Vi laver mad sammen og går turen sammen. Eleverne læsser ikke bagagen ind i en bil, og så kører vi som lærere bagefter i bilen. Vi oplever de kriser, der opstår, siger Joachim, og tilføjer:
- Og så handler det om at se eleven i hverdagssituationen. Spørge, når man hænger lidt. Eleverne kommer til os, når der er noget. De nævner tit vores åbne lærerværelse.  Her kan man altid komme ind, men de fremhæver det, så det må være usædvanligt.
I menneskesynet ligger også tilliden. Det betyder, at skolen stoler på sine elever, og hellere vil snydes end vise mistillid på forhånd. 
-  Det giver indimellem lidt problemer, men fordelene er absolut større end ulemperne. Vi er nødt til at have en gensidig tilllid til hinanden. Når eleverne går ned og laver mad, så er vi nødt til at stole på, at de går i gang med de ting, de har aftalt med køkkenlederen, og ikke laver højreb. Hvis nogle så bryder tilliden, må vi sammen se på, hvordan vi får den genoprettet, siger Joachim.