Vi laver efterskole med eleverne

Som elev på Kongeådalens Efterskole skal man selv bidrage til at få et godt efterskoleår. Man har til gengæld også massevis af muligheder for at påvirke skolen.

På Kongeådalens Efterskole laver vi ikke efterskole for eleverne. Vi laver efterskole med eleverne. Det betyder, at eleverne selv er en væsentlig del af, at skolen fungerer. Og det betyder, at der er mange muligheder for indflydelse og for at være med til at skabe det skoleår, man ønsker sig. Det tror vi nemlig, man lærer enormt meget af.
- Elevernes engagement gange lærernes engagement er lig med skoleresultatet. Det er ikke et plus, men et gange. Hvis elevernes engagement er 0, så er resultatet 0. Når et nyt skoleår starter, er vi forberedt til tænderne med tilbud, men det bliver kun et godt skoleår, hvis eleverne også kaster sig ind i det, så vi sammen holder skole. Det dør, hvis vi står med det forkromede skoletilbud, og eleverne bare skal komme og tage imod. Så bliver det underholdningsindustri, siger Erik Bertelsen. Det præger hele vores indstilling og samvær, og dermed også vores måde at gå til undervisningen, at elever og lærere er fælles om opgaverne, siger han.

Vi er en stor maskine, hvor vi alle er tandhjul. Selv hvis det mindste tandhjul ikke fungerer, så fungerer den store maskine ikke. Vi er afhængige af hinanden, og det er eleverne rigtig gode til at leve op til.

Uden morgenhold, ingen morgenmad

Det gælder også for hans kollega Mads Wermuth.
- Her er en forventning til, at eleven vil bidrage med sit. Det kan godt være, at skolen kan fungere ved, at vi lærere er her, men den fungerer kun godt, hvis eleverne også spiller med, siger Mads, og tilføjer:
-  Vi er en stor maskine, hvor vi alle er tandhjul. Selv hvis det mindste tandhjul ikke fungerer, så fungerer den store maskine ikke. Hvis morgenmadsholdet ikke dukker op, så får vi ikke morgenmad, men må hen og vække dem i stedet. Vi er afhængige af hinanden, og det er eleverne rigtig gode til at leve op til.
På Kongeådalens Efterskole har vi valgt ikke at have en masse servicepersonale, men i stedet gøre tingene sammen. Det gælder alt fra kartoffelhøst til madlavning og rengøring.
- De fælles opgaver er en del af den dannelsestanke, der ligger i det. Man møder hinanden på en anden måde, når man mødes kl. 6.50 nede i køkkenet. Det kan godt være, håret ikke sidder, som det skal, men vi er klar til at smide bollerne i ovnen og få yoghurten ud af køleskabet, griner Mads.
For eleverne føles det helt naturligt at deltage i hverdagens opgaver. Og så er det jo rart, at man faktisk får et ansvar, og at ens opgaver betyder noget.
- Jeg kender nogle, der var på en efterskole sidste år, og de skulle kun vaske op. Vi får ikke kun den sure tjans, vi får også lov til at lave mad og lære det, siger Oliver Bertelsen.