Medie

 Kan du lide at arbejde med din hjerne og din computer?
 Kan du lide at skrive?
 Vil du gerne lære at komme tydeligt frem med din mening eller projekt?
 Vil du gerne lære mere om sociale medier?
 Synes du, at det er fedt at kunne lave dine egne film?

Linjefaget medie handler om at få viden om medier og at lære at lave egne medieproduktioner. Vi skal blive klogere på forskellige former for digitale og sociale medier. Mediefaget handler om at være nysgerrig og om, at vi skal lære af hinanden. Vi skal arbejde med kommunikation – og måske finde ud af, hvorfor nogle menneskers twitter-udsagn bliver hypet og andres bliver hånet. Hvad er egentlig en shitstorm – og hvad kan udløse den? Hvordan sælger jeg bedst mit budskab, når jeg skal reklamere for noget? Hvorfor er det ikke nødvendigvis smart, at alle kan se alle dine billeder på facebook osv.

Vi skal bl.a. helt konkret styre skolens facebook-side i en periode og arbejde koncentreret med blogging og fotos. Vi skal ud af huset og på tur til en større, dansk medievirksomhed og lære af, hvad de gør i det professionelle medieliv.

Desuden skal vi se en del film og tv-produktioner og diskutere, hvad der er god og effektiv kommunikation – hvordan man understreger en stemning med lys, lyd og replikker. Hvorfor bliver vi hængende i sofaen til afsnit efter afsnit af yndlingsserien og hvad er det egentlig, som får SÅ mange mennesker til at se ”Familien på Bryggen”?!

Medie er:

  • Viden om medier og film
  • Sociale medier og hvordan du bruger dem smart; facebook, instagram, youtube.
  • Den gode kommunikation og viden om den mindre gode
  • Lave vores egne reklamer
  • Optage og redigere film
  • Skrive artikler til udgivelse i avis eller blad
  • Stop motion-film
  • Undervisning af hinanden i redigeringsværktøjer
  • Besøg på tv-station
  • Deltagelse i mediekonkurrence
  • Du kan se nogle af de produktioner, vi allerede har lavet, lige her.