På tur med Kongeådalens Efterskole

Som elev på Kongeådalens Efterskole kommer du på to udlandsture i løbet af året. Turene giver på hver deres måde masser af personlige oplevelser, viden og gode, fælles oplevelser, du kan dele med resten af efterskolen.

Udlandstur med fokus på natur

Første tur er en naturtur. Den ligger lige i starten af skoleåret og fungerer som ryste-sammen-tur, hvor I lærer hinanden at kende. Vi lægger vægt på at opleve et andet land og fordybe os i den natur, vi oplever. Vi skal også udfordres fysisk og prøve grænser af i mere actionprægede aktiviteter. Sidste år gik turen til Østrig, hvor den stod på svævebaner, rappelling, trætopsklatring og mange andre fantastiske oplevelser! - Læs mere om vores tur til Østrig ved at klikke på billedet af Casper herunder...!

 

Kulturtur til storby

I marts går turen til en europæisk storby for at opleve kultur og det intense storbyliv. Her er fokus på det menneskeskabte, og vi går på opdagelse i byens kulturelle verden, når vi besøger museer, går i teatret, besøger kirker og går ud og spiser.