Tak til alle, der deltog i vores elevstævne d. 16. marts
marts 21, 2019
Et lystræ er plantet på Kongeådalens Efterskole
juni 12, 2019

Skolehund

En firbenet beboer flytter ind

Der er altid liv og glade dage på Kongeådalens Efterskole. Særligt på det seneste, hvor en ny beboer er flyttet ind til stor begejstring for skolens elever. Skolen har nemlig fået en skolehund ved navn Frida; en 10-uger gammel retriever. Hun har boet på skolen i blot få uger og har allerede vundet alles hjerter.

Frida er i sit es, når hun er sammen med eleverne. Hun elsker at være på skolen, for der er så mange elever, der gerne vil lege, snakke og kæle med hende. Hun forsøger hele tiden at øjne en chance for at komme ud i køkkenet, som er fyldt med spændende lyde, dufte og sager – og hun sender altid lange blikke efter den lukkede køkkendør.

På Kongeådalen er der meget at se, udforske og opleve – både når man er hund og menneske. Det betyder, at Frida ofte må søge hen til sin kurv på kontoret, når dagen bliver lang. Her sover hun trygt – og længe.